Jeg er udlært i 1988, i Lynge ved Allerød.
Siden da, har jeg været ansat som malersvend i 3 forskellige firmaer gennem årene.
Fra september 2009 til maj 2010 tog jeg dekorationsmaler uddannelsen på TEC i Gladsaxe. En spændende periode, hvor jeg fik et indblik i de gamle malerteknikker såsom: mamorering, ådring, forgyldning og forskellige andre former for dekorationsmalerier.
Da jeg i maj 2010 sluttede på TEC, skulle der ske noget nyt, og jeg startede som selvstændig.
Det er vigtigt for mig, at bevare respekten og kvaliteten for malerfaget, hvad enten opgaven drejer sig om nybyg eller restaurering. Ved større opgaver har jeg gode kollegaer, som jeg samarbejder med. Det er mit mål, altid at levere et stykke arbejde, der indfrier kundens forventninger.
Malerfaget er et gammelt håndværk, som jeg er stolt over, at være med til at bevare.